Danmarks forbrugertillid forbedres for syvende måned i træk

Forbrugertilliden i Danmark forbedredes for syvende måned i træk i maj på trods af, at den fortsat var negativ, viser de seneste data fra Danmarks Statistik.

Indekset, der måler forbrugernes optimisme omkring deres fremtidige økonomiske situation, viste -15,1 i maj efter at have ramt -18,2 den foregående måned. Blandt indeksets indikatorer var den nuværende opsparing og forbrugerprisudviklingen over det seneste år de to væsentligste bidragydere til fremgangen.

Privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer, sagde, at forbrugertilliden blev forbedret, efterhånden som inflationen faldt støt, og inflationens negative indvirkning på økonomien ikke var så stærk som tidligere forventet. Han bemærkede også, at mens forbrugertilliden forblev lav, bevægede den sig i den “rigtige” retning.

Danmarks forbrugertillid ramte et rekordlavt niveau på -37,0 i oktober sidste år. I samme måned toppede den samlede inflation i landet med 10,1 procent.

Inflationen aftager i Danmark

Ifølge en nylig regeringsrapport havde Danmark en stigning på 5,3 procent år-til-år i forbrugerprisniveauet i sidste måned efter tidligere at have registreret en årlig vækst på 6,7 procent i marts. Aflæsningen markerede den største afmatning af inflationen i Danmark i fire årtier. Data viste, at den lavere inflation skyldtes lavere priser på energi og fødevarer.

“Dagens tal er godt nyt for danskerne, selvom det formentlig er for tidligt helt at afvise inflationsbekymringerne,” siger cheføkonom i Nykredit, Palle Sørensen.

Jeppe Juul Borre, Helmers kollega i Arbejdernes Landsbank, sagde, at forskellen mellem inflationen i marts og april var ubetydelig. Borre forklarede, at faldende inflation ikke lignede faldende priser. Han sagde også, at forbrugerpriserne kunne fortsætte med at stige “lige så meget som før.”

I gennemsnit var varepriserne 0,3 procent højere i april, end de var i marts, hvilket betyder, at inflationen stadig pressede privatøkonomien, om end på et mindre markant niveau i forhold til, da den toppede. Borre fortalte også, at det årlige forbrug for en gennemsnitlig dansk familie er 26.000 kroner højere end for et år siden.

Kerneinflationen, som ekskluderer ustabile fødevare- og energipriser, faldt til 6,1 procent fra 6,4 procent i marts. Ifølge Borre forblev kerneinflationen “meget høj”, men den vil fortsætte med at “falde forsinket”, efterhånden som tiden går. Borre forventede, at fødevarepriserne ville falde på “et tidspunkt” i år.

Sidste år steg det danske forbrugerprisindeks kraftigt med højere priser på fødevarer og energi. Den danske centralbank, Danmarks Nationalbank, har ikke et inflationsmandat, men den følger Den Europæiske Centralbanks (ECB) pengepolitik på grund af kronens binding til euroen.

ECB hævede senest sine ledende renter med 25 basispoint mod den oprindelige forudsigelse om en stigning på 50 basispoint. Selvom eksperter forudsagde, at eurozonens centralbank ville fortsætte med at hæve renten indtil næste år, indikerede ECB-embedsmænd, at de overvejede en pause i renteforhøjelsen.

Lønrisici forbliver

På trods af faldet i den samlede inflation sagde analytikere, at risikoen for løninflation fortsat er høj i Danmark. Baseret på de seneste data steg antallet af lønmodtagere med 0,2 procent i marts og omfattede 13 ud af 19 brancher i landet. Det danske arbejdsmarked har ifølge EU været “stramt” siden sidste år.

Analytikere har påpeget, at stærk vækst i beskæftigelsen normalt fører til højere lønninger. Forbrugerne vil have flere penge til at finansiere deres udgifter, efterhånden som lønningerne stiger, hvilket fører til højere priser på varer. Danske Banks chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen sagde, at højere lønninger ville blive det primære “underliggende pres” på forbrugerpriserne i år.

EU forudsagde tidligere, at det danske arbejdsmarked ville “køle ned” efter 2022, hvor arbejdsløsheden steg med fem procent i år og med 5,1 procent året efter.