Voxmeter har lavet en stor kundeundersøgelse i løbet af 2018, baseret på 224.000 interviews.
Sidste år valgte 43.000 danskere og søge mod en lokalbank/-sparekasse for at blive kunde. Størstedelen kom fra Danske Bank eller Nordea, der tilsammen i 2018 mistede knap 84.000 kunder.
“Der er godt gang i den hos de små banker. De sidder kun på 15 pct. af det samlede marked for privatkunder i Danmark, så at vinde 43.000 nye kunder på ét år er en ret markant stigning,” siger Christian Stjer, adm. direktør i konsulenthuset Voxmeter, til finans.dk.
Arbejdernes Landsbank tiltrak næsten 14.000 nye kunder sidste år, og er dermed den bank, der har set størst fremgang i 2018. Lige efter kommer Lån & Spar Bank, som glædede sig over ca. 5.000 nye kunder i 2018.
I bunden finder man Danske Bank, der blev ramt af hvidvask skandalen fra Estland, og måtte se hele 60.000 kunder forlade banken I 2018 – ifølge Voxmeters analyse af det danske bank marked.