Den Europæiske Centralbank rejser bekymring over risici for finansiel stabilitet

Den Europæiske Centralbank har for nylig fremhævet EU’s høje niveau af finansiel stabilitetsrisiko og udtrykt bekymring over den potentielle spredning af boligmarkedets afmatning til en bredere vifte af områder.

Europas finansielle sektor har stået over for betydelige udfordringer i år, herunder høj inflation, faldende husholdningers disponible indkomst, centralbankens hurtige rentestigninger og bemærkelsesværdige bankkonkurser i udlandet.

“The European Systemic Risk Board (ESRB) has concluded that financial stability risks in the EU are serious,”

Christine Lagarde, president of the European Central Bank.

På trods af disse udfordringer har långivere i regionen formået at opretholde en relativt sund position, rapporterede Reuters.

“Det europæiske systemiske risikoråd (ESRB) konkluderede, at risici for finansiel stabilitet i EU forbliver alvorlige,” sagde ESRB i en erklæring.

Boligmarkedet har på den anden side givet anledning til betydelige bekymringer for ESRB. Organisationen fastholder, at cyklussen enten har nået et kritisk vendepunkt eller potentielt har overgået det.

Den finansielle vagthund peger på et fald i antallet af transaktioner og kreditmarkedsindikatorer, hvilket betyder, at korrektionen på boligmarkederne sandsynligvis vil sprede sig bredere.

Selvom Europas finansielle sektor har haft vanskeligheder, har bankerne klaret sig relativt godt i år på grund af øgede rentemarginaler som følge af renteforhøjelser, og de opretholder fortsat en god aktivkvalitet. ECB har dog advaret om, at der er en stigende bekymring for restancer og potentiel fremtidig marginkompression.

ESRB har også udsendt yderligere advarsler og udtrykt bekymring for, at de skrøbelige økonomiske forhold kan føre til et fald i aktivernes kvalitet og højere bankfinansieringsomkostninger. Der er også en potentiel reduktion i udlånsvolumen som følge af faldende kreditefterspørgsel.

Inflationsudsigterne og dets konsekvenser for økonomisk stabilitet

Ligesom andre vestlige centralbanker har ECB opretholdt historisk lave renter på eller tæt på nul procent i kølvandet på finanskrakket i 2008.

Men i den seneste tid er det langsomt begyndt at hæve sine basisrenter, hvilket markerer en væsentlig afvigelse fra den foregående 15-årige periode med næsten nul-renter. ECB’s beslutning stemmer overens med den bredere tendens, der er observeret blandt centralbanker verden over.

I 2022 modtog ECB kritik fra visse grupper for sin forsinkede reaktion med at hæve renten sammenlignet med den amerikanske centralbank. I modsætning til ECB har Fed med succes indstillet sine renteforhøjelser i denne måned, hvilket er første gang i et år.

I denne uge gennemførte ECB sin seneste renteforhøjelse ved at hæve renten for primære markedsoperationer, der anses for at være den mest markante blandt de tre renter, der er fastsat for kommercielle banker, med 25 basispoint til at nå fire procent.

ECB har indikeret, at yderligere renteforhøjelser kan forekomme i løbet af året, selv om den ikke eksplicit har afsløret detaljerne eller timingen. ECB’s vicepræsident, Luis de Guindos, undgik at behandle spørgsmålet i et interview søndag.

“Kreditnedgangen vil gå igennem til realøkonomien,” sagde han. “Til gengæld vil en dæmpning af efterspørgslen sænke inflationen.”

Under sit interview med den spanske avis ABC delte de Guindos, at ECB’s nuværende udsigter tyder på et fald i den samlede inflation til 5,4 procent i år, efterfulgt af et yderligere fald til tre procent næste år. I 2025 forventes inflationen kun en smule at overstige eurozonens mål på to procent.

De Guindos udtrykte bekymring over den hurtigere stigning i den underliggende inflation, primært drevet af højere enhedslønomkostninger og eksklusive kernevarepriser som energi og fødevarer.

Energi- og fødevarepriserne har oversteget de højeste niveauer, der er observeret efter Ruslands invasion af Ukraine. De har dog været markant faldende i de seneste måneder, især hvad angår energipriserne.

De Guindos karakteriserede arbejdsmarkedet i Europa som stærkt og indikerede, at data fra ECB bemærkede, at et fald primært påvirkede en produktivitetsnedgang. Følgelig resulterede afmatningen i højere lønomkostninger for samme produktionsniveau frem for lønstigninger, der forsøgte at kompensere for inflationen.

Centralbankdirektøren gav dog ingen mening om de potentielle årsager til dette fænomen.