Europas økonomi trodser odds med en BNP-stigning på 0,3 % i 2. kvartal

Data udgivet mandag afslørede, at eurozonens bruttonationalprodukt (BNP) var steget med 0,3 procent i løbet af andet kvartal.

Tidligere gennem de sidste tre måneder af 2022 oplevede euroområdets BNP et fald på 0,1 procent, efterfulgt af en periode med stagnation i første kvartal i år.

Sideløbende med dette viste dataene også et fald i den samlede inflationsrate. Forbrugerprisindekset for euroområdet steg 5,3 procent i juli, et fald fra 5,5 procent i juni.

“Dagens data validerer i store træk vores udsigter på kort sigt, som forudser en meget svag vækst i 2. halvår, og en sommerafdæmpning i tempoet i desinflationen efterfulgt af et relativt kraftigt fald i 4. kvartal,” skrev Oxford Economics-analytikere i et notat mandag.

Juli var vidne til kerneinflationen, som udelukker flygtige fødevare- og energiomkostninger, og holdt sig stabil på 5,5 procent. I mellemtiden steg inflationen for tjenester og uforarbejdede fødevarer til henholdsvis 5,6 procent og 9,2 procent.

På trods af de opmuntrende økonomiske data peger tegn på potentiel stagnation i regionen resten af året med en forventet årlig vækst på kun 0,6 procent. Den Hamborg-baserede bank Berenberg tilskriver dette delvist en træg kinesisk økonomi, svækket global produktion og et fald i boligbyggeri.

Tegn på bedring

Alligevel forudser Berenberg en forbedring i euroområdets økonomi, hvor den gennemsnitlige vækst forventes at stige til en procent i 2024.

Sidste vinter led euroområdets økonomi et alvorligt slag fra en stigning i energipriserne udløst af Ruslands invasion af Ukraine. Fredagens data fra Europas to største økonomier indikerede dog, at en genoplivning var i gang.

Officielle statistikker udgivet fredag afslørede, at det franske BNP overgik økonomernes forventninger og registrerede en vækst på 0,5 procent i andet kvartal sammenlignet med første kvartal i år.

I mellemtiden oplevede Tyskland stagnation i sidste kvartal, hvilket repræsenterede en lille forbedring i forhold til de foregående seks måneder, hvor Europas største var ramt af en recession.

ECB’s fremtidige pengepolitik

Torsdag gennemførte Den Europæiske Centralbank (ECB) sin niende renteforhøjelse i træk og hævede benchmarkrenten med et kvart procentpoint til 3,75 procent.

ECB-præsident Christine Lagarde informerede dog journalister om, at hun overvejede at sætte renteforhøjelserne på pause på centralbankens kommende møde i september.

Selvom forbrugerprisinflationen er faldet markant fra rekordhøje 10,6 procent i oktober 2022, er den fortsat et godt stykke over ECBs mål på to procent. Tidligere foreslog økonomer globale centralbanker at revidere deres inflationsmål af frygt for at udløse en udbredt krise.

I løbet af andet kvartal oplevede euroområdet en rekordlav efterspørgsel efter erhvervslån, som det fremgår af en undersøgelse offentliggjort af ECB i sidste uge. Derudover afslørede en separat undersøgelse, at eurozonens forretningsaktivitet faldt med det hurtigste tempo i otte måneder i juli.

Purchasing Managers’ Index (PMI), som sporer aktiviteten i fremstillings- og servicesektoren, viste en indledende aflæsning på 48,9 i juli, et fald fra 49,9 måneden før. En PMI-værdi under 50 tyder på en nedgang i produktionsaktiviteten.