Global økonomi viser beskeden fremgang, foreslår OECD

Ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) er den globale økonomi i bedring, men opsvinget vil være beskedent.

OECD’s seneste økonomiske udsigter forudsiger et fald i den globale BNP-vækst fra 3,3 procent i 2022 til 2,7 procent i 2023, med en stigning til 2,9 procent i 2024.

Husholdningernes budgetter oplever lettelser på grund af lavere energipriser. Samtidig er der et gradvist opsving i erhvervs- og forbrugerstemningen – dog fra et lavt niveau.

OECD forventer et fald i den samlede inflation fra 9,4 procent i 2022 til 6,6 procent i 2023 og yderligere til 4,3 procent i det følgende år. Dette fald skyldes strammere pengepolitik, faldende energi- og fødevarepriser og forbedrede flaskehalse i udbuddet.

USA forventes at have en BNP-vækst på 1,6 procent i 2023. Denne vækst vil dog sandsynligvis aftage til 1,0 procent i 2024 på grund af stramme monetære og finansielle forhold.

I euroområdet vil et fald i inflationen være med til at sætte skub i realindkomsterne og bidrage til en BNP-vækststigning fra 0,9 procent i år til 1,5 procent i 2024. På den anden side vil Kina sandsynligvis opleve en stærk BNP-vækst med en hastighed på 5,4 procent i 2023 og 5,1 procent i 2024, efter at den opgav sin nul-COVID-politik.

Bekymrende virkning af vedvarende inflation

OECD’s generalsekretær Mathias Cormann sagde, at det forventede opsving forbliver i overensstemmelse med tidligere estimater, hvilket indikerer et “lidt mere optimistisk udsigter.” Han understregede vigtigheden af, at politikerne tackler inflationen og gradvist reducerer den brede finanspolitiske støtte ved at implementere målrettede foranstaltninger.

“Mens man fortsætter med at reagere på de umiddelbare økonomiske udfordringer, er det fortsat vigtigt at prioritere strukturelle reformer for at øge produktiviteten, herunder ved at fremme konkurrence, genoplive investeringer, øge kvindelig arbejdsstyrkedeltagelse og afhjælpe forsyningsbegrænsninger, samtidig med at de grønne og digitale transformationer af vores økonomier sikres, sagde Cormann.

Den Paris-baserede økonomiske organisation understregede, at den vedvarende inflation er bekymrende. Kerneinflationen forbliver høj på grund af prisstigninger på serviceydelser og øget overskud i specifikke brancher.

Derfor begynder højere renter at påvirke den samlede økonomi. Implementering af restriktive pengepolitikker kan forværre den finansielle sårbarhed, især i stærkt forgældede lande.

I lyset af denne situation præsenterer udsigterne en række politiske forslag. Det fremhæver de betydelige udfordringer, som politikere skal stå over for for at sænke inflationen, justere finanspolitikken og fremme bæredygtig vækst.

For at sikre en varig reduktion af det underliggende inflationspres anbefaler OECD landene at fastholde en restriktiv holdning til pengepolitikken, indtil der kommer klare indikationer.

“Fiscal policy should prioritise productivity-enhancing public investments, including those driving the green transition and boosting labour supply and skills.”

Clare Lombardelli, OECD chief economist.

Finanspolitisk støtte kunne have spillet en afgørende rolle i at navigere i udfordringerne fra pandemien og Ukraine-krisen, men OECD insisterer på, at den nu gradvist skal nedskaleres og skræddersyes til at opfylde fremtidige krav.

OECD anbefaler at trække omfattende energirelateret støtte tilbage, efterhånden som energipriserne falder, og mange lande øger minimumslønninger og velfærdsydelser for at justere for tidligere inflation.

Udsigten inkluderer et særligt kapitel om kvindens empowerment. Den foreslår politiske anbefalinger, såsom at udvide fleksible arbejdsordninger, tage fat på skatte- og ydelseshindringer og forbedre adgangen til børnepasning. Kapitlet nævner at fjerne barrierer og diskrimination for at opnå ligestilling mellem kønnene, hvilket er afgørende for langsigtet økonomisk velfærd.

OECD Economics Department udgiver Economic Outlook to gange om året. Disse fremskrivninger tilbyder en omfattende global økonomianalyse med fokus på de seneste og kommende makroøkonomiske tendenser i både OECD-medlemslande og større ikke-OECD-økonomier, herunder Brasilien og Kina.

Dens prognoser og analyser udgør en sammenhængende ramme for medlemslandenes politiske diskurs. De er afhængige af kritiske data som finans- og pengepolitik, valutakurser, råvarepriser og internationale finansielle markeder.