Den russiske valuta ramte mandag et lavpunkt i 17 måneder på 101 rubler i forhold til dollaren, hvilket markerede et fald på mere end 25 procent i dens værdi i år.
Ifølge rapporter er rublens fald primært drevet af Moskvas øgede militærudgifter, hvilket resulterer i højere import og et fald i eksporten, især i olie- og naturgassektoren.
Dette skift i retning af øget import og faldende eksport fører i sidste ende til et reduceret handelsoverskud, en faktor, der vides at udøve et nedadgående pres på et lands valuta.
I et stykke til det statslige nyhedsbureau Tass pegede Maksim Oreshkin, en økonomisk rådgiver for præsident Vladimir Putin, på “løs pengepolitik” som årsagen til den svækkede rubel.
Han understregede betydningen af en stærk rubel for den russiske økonomi og hævdede, at en svag valuta komplicerer økonomisk omstrukturering og har en negativ effekt på folks realindkomst.
Ifølge Oreshkin er Ruslands centralbank i besiddelse af de væsentlige “værktøjer” til at bringe stabilitet til situationen og forudse en hurtig tilbagevenden til normalitet.
I mellemtiden forklarede centralbankens vicedirektør Alexei Zabotkin sidste fredag, at banken opretholder en fleksibel valutakurstilgang, da “det gør det muligt for økonomien at tilpasse sig skiftende eksterne omstændigheder.”
Zabotkin sagde også, at betydelig import til Rusland var blevet indskrænket på grund af internationale sanktioner, som bidrog til faldet i rublens værdi. Han ignorerede imidlertid ideen om, at rublens depreciering også var forårsaget af kapital, der forlod Rusland, og hævdede, at der ikke var nogen troværdige beviser, der understøttede denne påstand.
På grund af landets økonomiske situation har dets centralbank indkaldt til et hastemøde i dag for at evaluere dets primære rente. Denne handling øger sandsynligheden for en stigning i låneomkostningerne, som har til formål at styrke den kæmpende rubel.
Rusland sælger normalt udenlandsk valuta for at opveje eventuelle indtægtsmangler fra landets olie- og naturgaseksport.
Omvendt køber den udenlandsk valuta i overskudsperioder. Centralbanken gennemførte for nylig en markant stigning på én procent i sin ledende rente som reaktion på stigende inflation og øget risiko som følge af rublens depreciering.
I sidste måned hævede den sin styringsrente markant med én procent. Zabotkin indikerede, at der er potentiale for endnu en renteforhøjelse på næste møde den 15. september, med den nuværende rente på 8,5 procent.
Startende ved omkring 66 over for dollaren i januar oplevede rublen et betydeligt fald på omkring en tredjedel i de efterfølgende måneder.
Med vestlige sanktioner udløst af Ukraine-invasionen i februar 2022, styrtdykkede rublen til så lavt som 130 til dollaren.
Centralbankens implementering af kapitalkontrol hjalp dog med at stabilisere dens værdi, og den følgende sommer havde den stabiliseret sig inden for intervallet 50-60 over for dollaren.
Ifølge Associated Press udtrykte nogle indbyggere i Moskva bekymring over valutaens depreciering. Andre udtrykte dog optimisme om, at rublens fald ville blive kort og genvinde stabilitet.
“Priserne vil stige, hvilket betyder, at levestandarden vil falde. Den er allerede faldet, og den vil falde endnu mere – der er helt sikkert flere fattige,” sagde Vladimir Bessosedny, en 63-årig pensioneret lærer.
Alexandra Prokopenko, en tidligere russisk centralbankembedsmand og ikke-resident lærd ved Carnegie Russia Eurasia Center, sagde, at den russiske økonomi i øjeblikket adresserer forskellige statslige ordrer forbundet med krigen. Disse ordrer spænder over sektorer som “tekstiler, lægemidler og fødevareindustrien.”
Prokopenko fremhævede også, at det at styre hele økonomien i retning af krigstid ikke kun fører til øget import, men også giver anledning til bekymring om muligheden for at forværre inflationen.